Røjle Forsamlingshus støtteforening

Foreningens formål er at støtte Røjle Forsamlingshus fortsatte udvikling og bestående. Dette kan
ske ved alment oplysende virksomhed – kulturelle arrangementer – økonomiske indsamlinger m.v. 

Vedtægter for Røjle Forsamlingshus

Støtteforeningen

§ 1. Foreningens navn
Foreningens navn er: RøjleF Støtteforening. CVRnr. 4377 4123
 
§ 2. Foreningens formål
Foreningens formål er:
Foreningens formål er at støtte Røjle Forsamlingshus fortsatte udvikling og bestående. Dette kan
ske ved alment oplysende virksomhed – kulturelle arrangementer – økonomiske indsamlinger m.v.
 
§ 3. Medlemskab
Enhver der vil støtte foreningens formål kan blive medlem af foreningen.
 
§ 4. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen finder sted en gang om året – inden udgangen af marts, i forlængelse af Røjle
forsamlingshus’ generalforsamling.
Stemmeberettiget er alle medlemmer, som er fuldt myndige og har været medlem mindst en måned
inden generalforsamlingen. Hvis blot et medlem af foreningen ønsker det, skal afstemning ske
skriftligt.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens i det forløbne år - formanden.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab – kasserer.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelse (3 (2) vælges i lige år og 2(3) i ulige år). Der skal min. deltage en
repræsentant fra Røjle Forsamlingshus´ bestyrelse.
7. Valg af revisorer (1 års varighed).
8. Valg af 1 revisor suppleant (1 års varighed).
9. Eventuelt
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel via www.roejleforsamlingshus.dk hjemmeside samt på
Facebook, via gruppen Røjle.
Forslag, der ønskes behandlet må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Hvert medlem har kun én stemme.
På generalforsamlingen kan et medlem højest stemme med én fuldmagt udover medlemmets egen
stemme.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Beslutning om ændring af vedtægterne kræver dog, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer
stemmer for.
 
§ 5. Bestyrelsen
Forsamlingshusets Støtteforening ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen med formand, næstformand, sekretær og
kasserer.
Bestyrelsen er øverste myndighed ved foreningens aktiviteter. Bestyrelsen kan nedsætte/supplere
sig med aktivitetsgrupper/udvalg.
 
§ 6. Vedtægtsændringer
Forslag til vedtægtsændringer/tilføjelser skal være bestyrelsen i hænde skriftligt med
forslagsstillerens navn senest 14 dage inden generalforsamlingen.
 
§ 7. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan kun finde sted efter en bestyrelsesbeslutning eller hvis 2/3 af
medlemmerne afgiver skriftligt ønske derom.
 

§ 8. Kontingent
Kontingent fastsættes hvert år ved generalforsamlingen for det kommende år.
 
§ 9. Økonomi
Foreningen kan udover medlemskontingent skaffe sig midler ved aktiviteter af forskellig slags,
f.eks. kulturelle eller erhvervsmæssige. Evt. overskud fra foreningens aktiviteter tildeles Røjle
Forsamlingshus, i henhold til støtteforeningens budget.
Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Kassebeholdningen ved hver aktivitet skal optælles, og underskrives af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Indbetalingsker løbende til foreningens bankkonto.
Øvrige modtagne midler, underskrives af 2 bestyrelsesmedlemmer inden indbetaling til foreningens
bank konto.
Udbetaling fra foreningens konto sker med kassererens og formandens medvirken.
Revision varetages af foreningens revisor eller af autoriseret revisor.
 
§ 10. Opløsning
Foreningens opløsning kan kun vedtages ved en ekstraordinær generalforsamling med opløsning
som formål. Her skal mindst ¾ af de fremmødte medlemmer stemme for opløsning.
I tilfælde af foreningens opløsning, skal foreningens midler gå til Røjle Forsamlingshus
Den ekstraordinære generalforsamling vælger de personer, som skal stå for formidling af de i
foreningen værende midler.
Vedtaget med seneste ændringer den 13.6.2023